Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
SharePoint
Slægtsforskning
 
På Bornholms Ø-Arkiv hjælper vi dig gerne med din slægtsforskning.
I vore dage kan meget slægtsforskning klares hjemmefra, da mange af de vigtige kilder er digitaliseret og tilgængelige online.
 
 
Kirkebøger
Kirkebøgerne er et godt sted at starte, når du skal slægtsforske. På Rigsarkivets hjemmeside kan du søge i kirkebøger fra hele landet. Se kirkebøgerne her.
På Rigsarkivets hjemmeside kan du også søge i tingbøger, jordemoderprotokoller, skøde- og panteprotokoller og meget mere.
 
 
Bornholmere.dk
Søger du efter forfædre, der er født på Bornholm eller Christiansø i perioden 1815-1940, findes de i vores database bornholmere.dk. Her finder du oplysninger om fødselsdato og -sogn, og med disse oplysninger kan du søge videre i kirkebøgerne og finde personens forældre og fødselssted. Databasen er også forsynet med oplysninger om ægtefælle og dødsdato, hvor dette er kendt. Kender du oplysninger om personerne, der ikke er noteret i databasen, hører vi gerne fra dig. Du finder databasen her. Husk at stavemåden kan variere (fx Kofod, Kofoed, Koefoed).
Vil du søge på personer, der er født før 1814, kan du gøre det på kirkebog.dk.
 

Gravsten
Søg efter gravsten på de bornholmske kirkegårde her.


Link Lives
Link Lives er et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv, der linker oplysningerne på tværs af kirkebøger, folketællinger og begravelsesprotokoller. Link Lives er netop åbnet for søgning, se mere om projektet og søg her.
 

Bornholms Slægts- og Lokalhistorisk Forening
BSLF er en forening med mere end 700 medlemmer, der arbejder for at fremme interessen for slægtsforskning og lokalhistorie på Bornholm. Som slægtsforsker med bornholmske rødder er der mange fordele ved at være medlem af BSLF, blandt andet adgang til diverse digitaliseret kildemateriale, der ikke er tilgængeligt andre steder. Se mere på foreningens hjemmeside.
 
 
Arkivalier
Vores samling rummer mange portrætter - måske har vi også et billede af en af dine forfædre eller din slægtsgård. Søg efter dem på hjemmesiden bornholmskebilleder.dk
I bibliotekets samling af lokalhistorisk litteratur, der er opstillet hos os på Ø-arkivet, findes også flere stamtavler og personalhistoriske værker. Du kan søge efter dem på bibliotekets hjemmeside.
Måske har vi også fysiske arkivalier fra dine forfædre; skudsmålsbøger, dagbøger, breve, skøder eller lignende. Søg efter dem i vores samling her.
 
 
Gotisk skrift
Har du svært ved at tyde den gamle, gotiske håndskrift? Så er der hjælp at hente. Vores arkivar Camilla Luise Dahl har udgivet bogen "Den Gotiske Skrift" som er et uundværligt værktøj for slægtsforskere. Bogen tager udgangspunkt i kilder fra Bornholm og kan købes på Bornholms Ø-arkiv. Se mere her.
 
 
Stamtavler og slægtsbøger
På Aneklubbens hjemmeside findes en lang række digitaliserede stamtavler og slægtsbøger. Find dem her.