Årsskrift 2024 i handlen

16-01-2025
Julie Skovgaard Sommer von Würden

​​​​Hvert år modtager Bornholms Ø-arkiv en masse arkivalier fra både privatpersoner, foreninger og kommunale institutioner. Nogle arkivalier bringer en særlig historie med sig, eller er med til at kaste nyt lys over et særligt tema i Ø-arkivets samling.

I år kan du læse om Rosenkranskirken, Børneordningen, hundeprotokoller, bornholmernes køkken og bad, Blomstersmeden, kommunale byggesager, om bomber og bleer, Østre Skole i Østermarie, unge på Bornholms Højskole, Magasin du Nord, små matroser, tegninger af Otto Zinck og om Fröbelpædagogikken og metoden at flette julestjerner. I bogen finder du også en oversigt over beliggenheden for de bornholmske skoler udarbejdet af Ø-arkivet – lige til at slå op, når du er i tvivl om, hvor en af Bornholms mange skoler ligger, eller lå, i det bornholmske landskab.

Du kan læse videre i årsskriftet – find det i din lokale boghandel eller kig forbi os på Ø-arkivet (mandag og torsdag 10-15).