Månedens arkivalier maj 2021

31-05-2021
Lærke Ea Aarestrup

Månedens arkivalier 📜📚🔍

Et album med billeder fra Blykobbe sanatorium dukkede op blandt journalsager og personalesager i en større indkomst fra Bornholms Hospital fra maj måned. Der er både billeder af sanatoriet, udflugter og personalet på stedet og det vil blive tilgængeligt, så man kan se det på Bornholmske billeder.

I denne måned har vi desuden modtaget en erindring skrevet på engelsk af bornholmeren Jens Christian Nielsen f. 1848, der forlod øen i slutningen af 1800-tallet for at blive mormon i Amerika.
Samlingen er også vokset med kogebøger, skudsmålsbøger og spolebånd med optagelser af bornholmske musikanter.
Følg med i hvordan vores samling vokser på http://bornbas.dk og på www.bornholmskebilleder.dk og hjælp os gerne med at sætte navn og oplysninger på billederne. 





Månedens arkivalier